Kære Bølgefolk og andre interesserede
Efter vores nyligt overstået årlige generalforsamling kan vi konstateres en medlemsfregang på + 4. Det må siges at være ret godt taget i betragtning den forholdsvis svære tid bølgekraft er i generelt. (I skrivende stund måske+5) Husk når du melder dig ind i foreningen at foretage en bankoverførsel og udfylde formularen på meld dig ind siden. Dit navn er vigtigt begge steder:-)
Vi fik valgt et nyt bestyrelsesmedlem i Øjvind Boltz. Og genvalgt blev Niels Arpe Hansen og Povl-Otto Nissen. Revisoren blev også genvalgt. Undertegnede blev også genvalgt som formand, og tak for det:-)
Et nyt medlem bliver filmet på Havnen i Hanstholm af Tv-midtvest. (Wavepiston)
Når jeg lige før skrev- svære tider- tænker jeg naturligvis på det politiske klima og de støtteordninger der er for udvikling og afprøvning af bølgekraftanlæg i danmark.
Måske er der med den nyligt indgået regeringskonstellation noget der kan tyde på at specielt Konservative vil lægge vægt på vedvarende energi. Vi vil holde dem op på deres borgerlige grønne profil og håbe på det bedste. (Det ser godt nok ikke ud til at der er handling bag de fine ord altså = finansiering)
Vi er meget interesseret i at modtage donationer sponsorater eller medlemmer der kan bidrage til det vi er sat i verden for, nemlig at støtte udviklerne i deres/jeres vej fra ide til kommercielle anlæg. Vi har naturligvis også en forpligtigelse for at udbrede kendskabet til selve sektoren, og som det er nu er det alle mands opgave at gøre det i overensstemmelse med de aftaler og retningslinjer som vi indgår med hinanden. Jeg nævnte det ved generalforsamlinge, og gør det igen. Det er i denne online verden, vigtigt at man linker til hinanden og det man tror på. Det har betydning for hvor ofte befolkningen møder os online.
Vi fik også planlagt at afholde et møde snarest i januar hvor vi vil diskutere hvordan vi kan gøre politikerne opmærksom på at vi eksisterer, og at en forhøjet netafregning kan være et vigtig instrument der kan bruges for at støtte op om det vi laver. Hvis vi som land vil noget med bølgeenergi skal vi meget hurtigt have nogle bedre vilkår at arbejde under, ellers risikerer vi at test og senere udvikling og produktion af anlæg, forsvinder til udlandet og vi mister viden og gode arbejdspladser, nøjagtig som dem vi har i vindmølleindustrien.
Er det for sent? Det håber jeg inderligt ikke, men ser vi eks. Posidon/Floating Powerplant så er de rykket direkte fra Lolland til Wales og Skotland. Og hvem ved om det er hele deres forretning der dermed er ude af landet som før antydet. Ja så måske er det allerede igang.

Møde i partnerskab for bølgekraft Nov. 2016 AAU Aalborg
Mit brænden ønske er at vi i Dansk sammenhæng, kan gøre det langt bedre en det vi har gjort til nu. Men det kræver modige politikkere og dito investorer- Visionære mennesker som dem der med deres gode ideer, hver dag sætter deres formue og gode ry på spil for at nettop deres ide vil ende som en kommerciel succes. Alle I udviklere, jer arbejder jeg for dagligt, både erhvervsmæssigt men også på frivillig basis som her. Vi skal stå sammen også selv om der er flere kompaterende parter, så bliver vi nødt til at tale samme sprog over for dem der skal bane vejen, med de rigtige beslutninger for bølgekraft branchen.
Vi diskuterer i foreningens bestyrelse forskellige muligheder for at få opbakning fra vores kære politikere. Er man ikke i bestyrelsen kan man alligevel komme med sin holdning ved at skrive til et af bestyrelsesmedlemmerne og naturligvis gerne samtidig melde sig ind. Vi behøver ikke nødvendigvis låse os fast til en strategi, men vi skal finde den bedste sammen at arbejde efter.
Tak for det forgangne år i bølgekraft sammenhæng, glædelig Jul og godt Nytår til jer alle. Må fremtiden bringe jer det i ønsker!
Med venlig hilsen
Christian Nereus Grant